Hvad er algebehandling?
En algebehandling er et algebekæmpelsesmiddel, som typisk anvendes på et tag, træværk eller fliser.
Hvordan foregår en algebehandling
En algebehandling foregår ved at man sprøjter et algebekæmpelsesmiddel på taget, træværket eller fliserne, for at fjerne alger og mos, der ofte vil vokse på fugtige overflader. Man sprøjter behandlingen på, nede fra jorden, for at undgå ødelagte tagsten. Behandlingen virker med det samme, men da det er vind og regn, der renser de døde alger og mos væk, kan der gå alt fra få dage til flere måneder, før det endelige resultat ses.
Hvornår bør man algebehandle sit tag?
For at holde tag og belægning pænt og velholdt, så bør man algebehandle en gang om året. Jo længere tid mos og alger, får lov at vokse, jo længere tid går der før behandlingen har effekt.
Hvad er fordelene ved algebehandling af tage?
Fordelen ved at algebehandle er at overfladen fremstår pæn og velholdt.
Hvad er ulemperne ved ikke at algebehandle sit tag?
Hvis man ikke algebehandler sit tag, så sparer man penge, men man må også leve med alger og mos på taget. Den store diskussion er om det skader taget, umiddelbart er svaret nej, da det grundlæggende er et kosmetisk problem.
Hvordan kan man algebehandle sit tag selv?
I princippet kan du godt selv foretage din algebehandling. Du skal blot bruge en højtryksrenser, en tagrenser med teleskopstang og noget algebekæmpelsesmiddel. Du er i gang for få tusind kroner, men det vil nok være svært at opnå samme resultat som en professionel fagperson.
Hvad koster algebehandling af tage?
Hvis du vælger Gør-Det-Selv løsningen, så koster det et engangsbeløb på 2000-3000 kr. afhængigt af udstyr. Dertil ca. 130 kr. pr. gang. Hvis du vælger en professionel, så kan det gøres for ca. 2250 – 2500 kr. pr. gang.
Algebehandling godt eller skidt?
Som alt andet, så får taget med tiden sin egen patina i form af alger. Hvis du bor tæt på skov eller landbrug, så vil du være mere udsat end andre. Men skader mos og alger taget? Monier (Nu BMI) de besøgt i 2019 Teknologisk Institut i Aarhus for at få et svar. Hvis du under alle omstændigheder beslutter dig for at algebehandle taget, så husk at tænke på miljøet. Brug kun godkendte algebekæmpelsesmidler, hvis du selv behandler taget og stil krav til brug af godkendte algebekæmpelsesmidler, hvis du hyrer et firma til opgaven.
Holder en Algebehandling?
Træerne vokser ikke ind i himmelsen, intet varer nemlig evigt, det vil en Algebehandling heller ikke gøre. Med tiden vil nye alger og mos finde vej til dit tag. Så kan du acceptere taget som det er, eller bruge flere penge på at fjerne det. For at modvirke mos og alger, gælder det om at have en glat tagflade, det kan f.eks. være Ståltag, glaserede eller engoberet tegl. Hvis man ikke har mulighed for at montere tegl eller stål, ja så kan man f.eks. male det gamle bølgeternit tag. Læs mere om tagmaling her.